Vi gør vores yderste for at familier, der kommer til os ikke skal ud af huset. Derfor har vi startet et Trivselshus, hvor vi samarbejder med en række af erfarne fagfolk, der alle arbejder på børn og familiers trivsel.


Foredrag med Nanna Quvang Hoffmeyer, Cand.mag.psych.:
Torsdag den 27. august 2020 kl. 17.00 – 19.00


Obs! Tidligere den 16. april 2020, men udskudt til den 27. august 2020 i henhold til myndighedernes anbefalinger ved Covid-19. Har du købt billet, og er nu forhindret i at deltage? Kontakt os da gerne inden den 6. april og få dine penge refunderet.


“Spiseforstyrrelser og selvskade
– en overlevelsesstrategi når livet gør ondt”


Efter foredraget er du b.la. i stand til at:

  • Kende forskel på de forskellige former for og grader af selvskadende adfærd og spiseforstyrrelser (Herunder anoreksi, bulimi, BED, ortoreksi og træningsafhængighed)
  • Spotte faresignaler og risikoadfærd hos den unge
  • Forstå den bagvedliggende tankegang og derved de mulige årsager til lidelserne
  • Tage snakken med den unge om din bekymring
  • Undgå de mest almindelig reaktioner, der kan resultere i, at den unge afviser hjælp
  • Forstå og videreformidle mulighederne for hjælp og støtte

Vidste du at…?

  • 23 % af pigerne og 9 % af drengene er i risikozonen for at udvikle en spiseforstyrrelse.
  • 11 % af pigerne og 7 % af drengene har kastet op for at komme af med det, de har spist.
  • 18 % af pigerne og 15 % af drengene føler, at det er nødvendigt at følge en streng diæt eller overholde andre madritualer for at kontrollere, hvad de spiser.
  • 22 % af eleverne, svarende til mere end hver femte ung, har skadet sig selv med vilje.
  • 42 % af de unge, der er blevet mobbet på nettet det seneste år, har skadet sig selv.

Kilde: Børnerådet, 2016. Undersøgelsen er foretaget blandt 9. kl. elever.

Vil du have viden og konkrete redskaber til at spotte og hjælpe unge, som kæmper med en spiseforstyrrelse eller som skader sig selv?

Vil du være klogere på faresignalerne hos unge der selvskader, eller er du bekymret for negativ inspiration i vennegruppen eller på Instagram? Måske har du observeret underlige madritualer, overdrevet træning eller en ung der taler dårlig om sin krop, og du er i tvivl om hvornår og hvordan, du skal gribe ind. Er du en bekymret forældre eller interesseret fagperson, der arbejder med unge, så er dette foredrag noget for dig!

Foredraget tager afsæt i, hvad du som forælder eller fagperson skal vide om sygdommene, og forsøger at aflive de almindeligste myter og misforståelser på området. Du får de bedste forudsætninger til at forstå sygdommenes natur, de bagvedliggende årsager og den unges bevæggrunde. Foredraget klæder dig på til at tage snakken med den unge om din bekymring og sørger for, at han eller hun får den rette hjælp.

Det skal du vide om foredraget:

Målgruppe: Forældre eller fagpersoner der arbejder med unge f.eks. lærere, pædagoger, behandlere, trænere i sportsklubber mv.

Tid: 27. august 2020 kl. 17-19

Foredragsholder: Nanna Quvang Hoffmeyer Cand.mag.psych. med over 10 års erfaring som foredragsholder indenfor trivsel og mental sundhed hos unge. Tidligere foredragsholder og kursus- og projektleder i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Foredraget holdes i samarbejde med Familiepsykologisk praksis ved psykologerne Ulla Dyrløv og Charlotte Bjerregaard, som introducerer foredraget.

For spørgsmål: Kontakt Nanna på Quvang@gmail.com


Køb billet:

Billetter koster 250,- og kan købes via https://spiseforstyrrelser-og-selvskade.billet.dk eller ved at klikke nedenfor:


Foredraget finder sted i vores Trivselshus, som er beliggende i Familiepsykologisk Praksis.

Familiepsykologisk Praksis

Søborg Hovedgade 94B
2860 Søborg
Danmark