Jeg holder mange foredrag, der alle kredser om, hvordan forældre og fagfolk agerer piloter for børnene og de unge.


Trænger du som fagperson eller forælder til et levende, humoristisk, lettilgængeligt og ærligt “spark bagi”?

Jeg tilbyder foredrag med masser af plads til dialog. Og jeg sætter en stor ære i at formidle, så alle kan forstå det.

Jeg er hudløst ærlig, og jeg bruger min menneskelighed i mit arbejde. Derfor inddrager jeg også gerne egne vanskeligheder, udfordringer og erfaringer, hvis jeg vurderer, at I kan få gavn af det.

Se mine mest populære foredrag nedenfor:


“Få styr på dit barns digitale verden”

Om hvordan man som forælder får styr på sit barns digitale verden.

Jeg fortæller meget praksisnært om barnets hjerne og betydningen af de eksekutive funktioner og arbejdshukommelsen for et barn – både med og uden en diagnose.

Du vil blive klædt på til bedre at forstå barnet, og få konkrete ”redskaber” du kan tage i brug allerede dagen efter.

Det kræver tid og tillid at lære sine børn at navigere i den digitale verden. Jeg vil under foredraget især komme omkring, hvad skærme gør ved barnets trivsel og udvikling og, hvad det kan betyde for barnet med den manglende tid til nærvær og samvær med de voksne mennesker der er omkring barnet. Jeg belyser brugen af sociale medier, computerspil og alt, hvad børn i øvrigt kan finde på internettet af både gode og dårlige ting.

“Pilot for dit barn – et foredrag for forældre”

Om hvordan man som forælder bliver pilot for sit barn.

Mange forældre er i dag usikre på deres ret til at bestemme over deres barn.

Jeg mener, at én af årsagerne skal findes i, at vi har utrolig få timer med vores barn i hverdagen. Vi vil gerne have, den tid skal være præget af kvalitet – men hvad er kvalitet? Er det madlavning, rengøring og oprydning? Er det at lave noget hver især? Er det at lege med sit barn? Er det, at alt praktisk er gjort, inden barnet kommer hjem? Er det at være glade hele tiden og ingen konflikter have?

Den voksne og barnet er ikke jævnbyrdige, men de skal være ligeværdige. Den voksne har en erfaring og et overblik, der giver dem det fulde ansvar for at styre og navigere. Men barnet er et menneske og lige så meget værd som en voksen.

Som forældre kan man nemt blive usikker på retten til at bestemme over sine børn. Men børn har brug for, at forældrene tager styringen. Den voksne har erfaring og overblik og det fulde ansvar for at styre og navigere i familien.

Men hvordan gør man? Og hvad kan der ske, hvis man ikke gør det?

“Det professionelle kram”

Om hvordan man som fagperson kan se, lytte til og tale med børn og unge.

Et fagligt oplæg, der stiller skarpt på, hvad det kræver at være professionel i arbejdet med børn og familier anno 2020.

Forældre kan nemt blive meget usikre på retten til at bestemme over deres børn. Men børn har brug for, at forældrene tager styringen. Den voksne har erfaring og overblik og det fulde ansvar for at styre og navigere sit barn. Jeg vil give mine bud på, hvordan man som fagperson bedst hjælper forældrene til at tage det ansvar.

Der findes et utal af metoder, men metoden er ikke afgørende. Det afgørende er, hvordan metoden bliver brugt af et menneske. Og en fagpersons primære arbejdsredskab er fagpersonen selv.

Gennem barnets perspektiv kommer jeg – med alvor og humor – med mine bud på, hvad der virker bedst i forhold til arbejdet med børn og deres forældre.

Hvad kan man gøre? Hvordan kan man bruge sig selv i arbejdet uden at blive privat? Og hvordan passer man på sig selv i arbejdet?

Oplæggets primære fokus er at skabe refleksion over egen praksis.


Finder du ikke det, du søger?

Charlotte Bjerregaard og Ulla Dyrløv holder også gerne foredrag om andre emner indenfor børn og familiers trivsel. Du er velkommen til at sende din forespørgsel her.